Hvad har du lyst til at beskæftige dig med?

I kaos fødes den dansende stjerne - F. Nietzsche
Tænk over det og skriv så de emner ned, som du synes det kunne være interessant at beskæftige sig med.
Der er principielt to måder at få ideer til opgaven på:

1) Den ene går ud på at overveje, om der er emner inden for danskfaget (eller andre fag) , som interesserer dig, men som helt har været udeladt af undervisningen.

2) Den anden er at gribe fat i emner fra undervisningen i dansk, som du kunne tænke dig at gå i
dybden med.

Lav en "brainstorm" og et "mind map" hvor alle dine ideer bliver skrevet ned.
Diskutér dine ideer med dansklæreren, men også med alle andre der gider at involvere sig.
Vær ikke for selvkritisk i denne fase. Du kan altid senere luge ud i dine "tanketræer".
Nogle af ideerne falder garanteret uden for danskfagets rammer. Men dem skal dansklæreren nok hjælpe dig med at få sorteret fra.
 

Skab et netværk omkring dig

Skab et netværk omkring dig med henblik på det konkrete projekt. Dette er især vigtigt hvis du skriver opgaven alene! Kontakt ved hjælp af din EQ de personer der er bedst egnede til at give dig feed back og  konstruktiv kritik - såvel i forberedelsesfasen som i selve opgaveugen. Det er selvfølgelig vigtigt at du selv står ved roret - det er dig der skriver opgaven!
Men et godt netværk vil give dig inspiration og gode ideer og hjælpe dig ud af blindgyder, når du er kørt fast eller har stirret dig blind på eller forelsket dig i uvæsentlige detaljer.
Et sådant netværk kan selvfølgelig ikke erstatte vejledningen fra læreren, men det kan blive til et vigtigt supplement.
 

Danskfaglige krav til opgaven

En tommelfingerregel er, at jeres emne skal falde inden for en eller flere af følgende fire kategorier:

1. Der skal være mindst én tekst at analysere og fortolke.
2. Det skal have noget med sprogbrug at gøre.
3. Det kan have noget med medier at gøre.
4. Det kan have noget med kultur og bevidsthed at gøre.

Her er nogle eksempler:
1. En roman eller novelle (samling).
2. Et forfatterskab du har lyst til at læse.
3. En periode du vil vide mere om, fx: vikingetidens litteratur og tankegang.  
4. Et emne der vil interessere dig meget, fx ungdomskultur, 
TV-underholdning, døden, kærligheden, osv.
5. Noget inden for psykologi, fx S. Freud i litteraturen.
6. Religiøse emner 
7. Eksistentialisme  
8. Marxisme
9. Moderne drama eller film.

10. En bestemt genre, fx tegneserier, krimier, gysere eller science fiction.

11. Websites
Sproglige, indholdsmæssige, billedmæssige, grafiske, navigationsæstetiske analyser af websites.

12. Medier
Hvordan kan man vinde en medie eller holdningskrig med ord?
Eks 1: Er palæstinenserne "terrorister" eller kan man kalde dem for "frihedskæmpere".
Eks 2: Og hvad med "Onkel Osama" som BZerne kalder ham. Hvad betyder ordet "onkel" i denne sammenhæng?

13. Genteknologi
Rummer genteknologien nye udtryk og muligheder for "racehygiejne"? Er nazismens teorier på vej ind igen af bagdøren?
 

Problemformulering & meta-logbog

Problemer og frustrationer
Overgangen fra den lystbetonede søgen efter emneområder afløses af en tur op af bakke med arbejdet med problemformuleringen. Det er nu du højst sandsynlig er på vej ind i en frustrationsfase: Hvad er en problemformulering egentlig? Hvordan ser min problemformulering ud? Lad os samle op fra dette punkt:
1) Du har fundet dit emne ud fra hvad der interesserer dig.
2) Du har sammen med dansklæreren fået emnet opdateret så det opfylder de danskfaglige krav.
Men dansklæreren må også huske på at en god problemformulering i vores tværfaglige tidsalder ofte findes på kanten af hans faglige horisont!

Elementært kære Watson - Hvorfor og hvordan?
Efter dette første catch 22 er det vigtigt at du fortsætter/begynder med en intensiv og opmærksom læsning inden for dit emnefelt. Men læs nu med "et sandkorn" i øjet, læs som en detektiv - vær på vagt over for modsætninger eller uafklarede grå zoner i din tekst/dit emne. Ret din undrende opmærksomhed mod disse tekst eller emne -"sprækker" og stil nu de fem hv-spørgsmål, hvem, hvorfor, hvor, hvad, hvordan. Hvad er det du vil finde ud af? Når du har fundet ud af det, er hvorfor og hvordan de vigtigste. Hvordan lægger op til en beskrivelse og hvorfor lægger op til analyse & fortolkning/forklaring.

Du kan også hente inspiration til dit arbejde i følgende model - især hvis dit projekt grænser op til
samfundsfag.

Keep en eye on the eight ball - den kreative underbevidsthed som den bedste hjælper
Det er en god ide at have en lille notesblok med sig hvis den lille blærbare er uden for rækkevidde.
Hver gang der kommer en konstruktiv idé fra din "dagdrømmende" underbevidsthed kan du hægte den op på dit mindmap/tanketræ. Gør også brug af frie, dagdrømmende håndtegnede illustrationer og "krims krams" hvis du har anlæg for det. Rent faktisk er det din højre hjernehalvdel der arbejder på denne måde. Den venstre hjernehalvdel er mere logisk, skeptisk og planlæggende. Det gælder selvfølgelig om at få de to hjernehalvdele til at arbejde sammen. Den venstre hjernehalvdels styrke er at kunne si de 99% ubrugelige ideer fra som din daglige halvt bevidste tankestrøm præsenterer dig for. Et ordsprog siger at du lærer at stå på ski om sommeren og svømme om vinteren. Ordsproget fortæller dig om hvordan din associative underbevidsthed, den konstante strøm af tanker der følger dig fra morgen til aften, kan blive til din bedste hjælper i processen! Selv når du står og vasker op, vil din underbevidsthed arbejde videre med emnet. Nøglen er at du samarbejder med din underbevidsthed. Dette samarbejde er i virkeligheden meget simpelt. Det eneste du behøver at gøre er konstant at låne et opmærksomt øre til de små lyde fra brønden. I amerikansk billard siger man: Keep an eye on the eight ball.
The eight ball er den sorte kugle. Selv om du er optaget af andre ting, nemlig at få de farvede kugler i hul, bør du hele tiden holde øje med den sorte 8-kugle, hvis du vil vinde spillet.
En anden lille teknik til at kontakte sin underbevidsthed er at sidde med et ufokuseret blik - et øjeblik "at falde i staver". Mange af denne verdens bedste ideer er blevet til i denne tilstand.
For hvis du altid fokuserer din opmærksomhed på et bestemt punkt kan du ikke lytte/se i alle retninger og din vågne dagsbevidsthed tager dermed styringen. Men den sorte kugle ryger uventet i hullet og du taber spillet:
Life is something which happens while you are busy making other plans - John Lennon
 
Planlæg, men ikke som en erstatning for en svigtende interesse
Mange tekster om projektopgaveskrivning handler om hvor vigtigt det er at planlægge sin opgavetid. Med min dansklærerkasket på vil jeg naturligvis ikke argumentere mod denne planlægningsiver - kun gøre opmærksom på at den underbevidste hjælper ikke altid dukker op til aftalt tid. Den kreative underbevidsthed kender ikke til lineær tid og hjælper kun den som oprigtigt interesserer sig for sit emne.
Det fantastiske Java-program blev brygget på en overdosis kaffe i et rum uden opdeling mellem arbejde og fritid. Jeg vil hermed hævde at den gode projektopgave nødvendigvis må ophæve det forældede skel mellem arbejde og fritid. Den bliver til i en eksalteret døgndriftsproduktion med kurdisk Cola & kebab fra Kokkedal hen over midnat.
I 1Vs første projektuge var der flere grupper der arbejdede ud over den planlagte arbejdstid - og det ud fra en simpel tro på at deres arbejde fortjente at blive bragt til det sidste værdige punktum.
Så i dette afsnit taler jeg naturligvis ikke om den person der kommer for sent og uforberedt til et aftalt projektgruppemøde med et par afskrifter fra internet.
Straffen for Ctrl+c/Ctrl+v=Ctrl+alt+delete!
 
Mod en afgrænsning af emnet - at blæse og have mel i munden
Underbevidstheden er en god tjener, men en dårlig herre! Forleden så jeg en problemformulering
i 1V der stort set ville beskrive hele verden. En problemformulering skal på et tidligt tidspunkt sætte grænser op. Den bør gå fra helheden til delen - gå fra emner til delemner: Skær hele tiden det overflødige bort og behold kun det allervigtigste! Ellers vil det heller ikke være muligt at besvare opgaven inden for det tilladte antal sider. 
I denne fase kommer du sikkert ud for at skrive din problemformulering om flere gange.
 
Ned på jorden igen - Hvad er en problemformulering?
En problemformulering består af:
 
1) Ét og kun et hovedspørgsmål
ledsaget af
2) flere underspørgsmål.
 
Det er afgrænsningsfasens fornemste opgave at uddestillere dette ene hovedspørgsmål. Flere hovedspørgsmål vil trække i hver sin retning og bringe projektets fokus i fare.
 
En gang til Watson! - Hvordan finder Homes nu sit hovedspørgsmål?
Du har nu lavet et intenst forarbejde i balance mellem underbevidsthedens kreative kaos og det fornuftige krav om ét hovedtema. Tag nu, som der står i de fleste skrifter om  problemformuleringer, udgangspunkt i din egen interesse.
Hovedspørgsmålet kan nu formes ud fra to udgangspunkter:
 
1) Undren & nysgerrighed:
Eks a: Hvordan kan humlebien flyve? Den vejer alt for meget
Eks b: Hvorfor har en loppe ingen vinger?
 
2) Et andet omdrejningspunkt kan være dit kritiske detektiviske blik der konstant er på jagt efter modsætninger. (se afsnittet: Elementært kære Watson)
Her er et par eksempler på et sådant hovedspørgsmål:
 
Eks: Den ene teori hævder at værket kan forklares ud fra forfatterens barndomsoplevelser. 
Den anden teori hævder at værket blev skrevet fordi forfatteren var i pengenød. Kan begge teorier have ret?
 
 
Hvordan ser den gode problemformulering ud på det sproglige plan?
Hovedspørgsmålet og underspørgsmål i problemformuleringen skal altid være i spørgeform.
Problemformuleringens spørgsmål bliver forvandlet til udsagn i dit færdige projekt.
 
Du kan faktisk hente inspiration til hovedspørgsmålet i den måde en avisoverskrift er bygget op på. Den gode avisoverskrift udtrykker med så få ord som muligt hvad den efterfølgende tekst handler om.
Den skal også give læseren lyst til at gå videre. Overskriften og underoverskriften (=rubrikken og underrubrikken) kan bruges som en sproglig model i problemformuleringen. Men husk at du i dit hovedspørgsmål ikke må anvende forkortelser, talesprog eller indforstået sprogbrug. (brug udsagnsled og grundled)
Den gode problemformulering bør være sproglig præcis og stramt komponeret.
Fjern overflødige, uklare, uldne og tvetydige formuleringer. En god tommelfingerregel er at undgå flydende ord som:
                                man, de fleste, alle, visse, nogle...
 
Hvordan ser den gode problemformulering ud indholdsmæssigt?
Problemformuleringer der tager udgangspunkt i hvordan-spørgsmål løfter sig sjældent ud over beskrivelsesniveauet og karakteren 8. Hvordan-spørgsmålet  er vigtigt, men uden hvorfor-spørgsmålet får du sjældent slået fast at du er den hurtigste knallert på molen. Det gælder derfor om at få sit hovedspørgsmål formuleret på en sådan måde at det giver dig mulighed for at argumentere og/eller fortolke!
Stil i forlængelse heraf åbne spørgsmål.
Et lukket spørgsmål kendetegnes ved at det kan besvares med enten ja eller nej.
 
Hvor meget må den endelige problemformulering fylde
Før den endelige problemformulering, i kaosfasen, må dine skriverier gerne fylde op til flere sider.
Begynd derefter at slette/afgrænse ud fra ovenstående kriterier.
Lad os kort gentage de vigtigste kriterier:
1) Slet spørgsmål der kan besvares med ja eller nej
2) Slet spørgsmål der trækker for meget over mod beskrivelse og ikke giver mulighed for:
analyse, fortolkning, argumentation og holdninger.
3) Slet de spørgsmål der interesserer dig mindst - survival of the fittest question!
4) Nedprioriter de spørgsmål som ikke umiddelbart synes at passe ind i det hovedsprøgsmålet 
lægger op til. Slet dog ikke disse spørgsmål/overvejelser eftersom de måske kan bruges alligevel eller indgå på en måde du først er i stand til at se senere.

Den endelige problemformulering skal være kort og præcis - den bør max. fylde 10 linier:
Et hovedspørgsmål med tilhørende underspørgsmål.
Skriv problemformuleringen med fed tekst så den er let at identificere.
 
Et eksempel på en problemformulering
Overordnet emne: Vold blandt unge i Danmark
 
PROBLEMFORMULERING
 
Hovedspørgsmål:
Hvordan beskrives volden blandt unge i Ekstra Bladet i foråret 2003?
 
Underspørgsmål:
Hvorfor får man indtrykket af at volden er stigende når man læser Ekstra Bladet?
Hvad er Ekstra Bladets formål med anti-voldskampagnerne?
Hvilken virkning har disse kampagner?
Hvad er BT´s holdning?
 
I alt: 4 linier
 
Godkendelse - deadline
Når du er færdig med din problemformulering, skal den godkendes af din lærer. I forbindelse med 1g opgaven i dansk betyder det at deadline er sidste dansktime før selve opgaveugen. Efter denne godkendelse er problemformuleringen bindende. Du kan godt lave om på små detaljer7underspørgsmål undervejs, men det kræver din lærers godkendelse inden du kan lave større ændringer eller lave om på hovedspørgsmålet efter den første godkendelse.
 
Hvordan du bruger din problemformulering
Projektet er nu at besvare din problemformulering. I denne forstand er problemformuleringen en form for meta-struktur, hvor du hele tiden gør dig bevidst i hvilken retning du bevæger dig og hvorfor.
 
Meta-logbogen og hvorfor jeg gør som jeg gør - Vov!
I en verden hvor vidensmængden fordobles hvert andet år er det let at blive en ung gymnasielemming på ved mod afgrunden.
Det er på en lang række områder vigtigt at se på sig selv udefra for at blive bevidst om hvad man har gang i. I gamle dage, for ikke mindre end 10 år siden, kunne man leve resten af livet i en dyb søvn forvisset om at ens universitetsuddannelse var god latin indtil pensionsalderen var nået. Sådan er det ikke længere i dag, hvor alt ændrer sig i så hurtigt et tempo at vi på en måde skal vende os til et liv på uddannelsesbænken. Der er ikke længere samfundsmæssigt rentabelt at have en DSB-kystbanementalitet, hvor den enkelte arbejder tror at alt er godt, så længe toget blot står på skinnerne.
For at kunne uddanne sig til at kunne uddanne sig er det således vigtigt med en meta-opmærksomhed.
Denne metaopmærksomhed træner du når du skriver en logbog. Logbogen bør ikke handle om uinteressante ting som hvad du lavede kl. 8.05. Den bør være et værktøj der giver dig indsigt i hvordan og hvorfor du arbejder: Arbejder jeg udelukkende for at få en god karakter og hvordan påvirker det min måde at arbejde på? Gennem logbogens dagbogsnotater kan du måske se dine svagheder og styrker i et nyt lys. Se aldrig på dine svagheder i et negativt lys med efterfølgende dårlig samvittighed. Det at du nu (måske) kan se dig selv lidt mere klart, vil af sig selv medføre en positiv ændring.
Meta-logbogen kan således skabe en arbejdspsykologisk selverkendelse.
  
Kend dig selv! - Sokrates
 

Hvordan laver du en disposition

En disposition er i modsætning til et mindmap todimensional og kronologisk. Dispositionen er et arbejdsredskab der bruges af dig internt under selve arbejdsprocessen. Den synliggør dine overvejelser om hvordan de forskellige afsnit i opgaven skal placeres i forhold til hinanden. Dette systematiseringsarbejde kan med fordel bygge videre på overvejelser fra problemformuleringsfasen. Dispositionen folder så at sige problemformuleringens spørgsmål ud i en logisk rækkefølge af argumenterede svar. Dispositionen er en logisk samling af alle de overskrifter du sætter på de enkelte afsnit.

Overvej under hele opgaveskrivningen:
1) Om det skaber bedre "flow" og klarhed at bytte rundt på eller flytte afsnit.
2) om du har den præcise og rammende overskrift/hookline på de nekelte afsnit eller om overskriften skal skiftes ud eller omformuleres.
 

Hvordan laver du en indholdsfortegnelse

En indholdsfortegnelse skal først og fremmest tjene som en vejledning for den der læser din opgave. Din disposition kan i denne sammenhæng sammenlignes med en lerfigur før du har brændt den i ovnen. Indholdsfortegnelsen svarer i forlængelse heraf til den færdigbrændte figur: den bliver bliver fikseret sidst i processen når du er sikker på kronologien.
 
Her er et eksempel på en god indholdsfortegnelse:
1 Titelblad   s.1
2 Indholdsfortegnelse s.2
3 Indledning s.3
4 Karakteristik af Fuldmægtig Amsted  s.4-7
a. Amsteds opvækst
b. Amsteds borgerlige liv
c. Amsteds nye liv
d. Amsted bag tremmer
5 Samfundsanalyse  s.8-14
a. Karakteristik af samfundet i byen
b. Landssamfundet
c. Fængselsmiljøet
d. Politiets rolle i samfundet
e. Bureaukratiet
f. Opgør med samfundet muligt?
g. Kapitalismen - kommunismen
6 Kort om Scherfigs fortællemåde og virkemidler s.15-16
a. Scherfigs objektive fortællestemme
b. Den falske loyalitet
c. Scherfigs brug af sarkasme
7 Afslutning s.17
a. Konklusion
8 Litteraturliste s.18

Læg mærke til at du i en indholdsfortegnelse godt må anvende et koncentreret, forkortet sprog.
(minus verbum)
 

Hvad du bør huske mens du skriver

Når du læser din primær- og sekundærlitteratur kan du let ubevidst komme til at glemme din egen sprogtone og i stedet skrive på samme måde som det værk du studerer. Det kaldes for afsmitning fra kilden.

Hold altid fast i din eget sprog!

Hold den samme sprogtone igennem hele opgaven. Det er uhyre let for læseren at se hvis du ikke skriver ud fra dit eget forfatterhjerte.
Husk at "samle op" i slutningen af hvert afsnit og endelig at samle op/konkludere til sidst i opgaven.

Her er en liste i stikordsform over de ting der kendetegner en god opgave:
Kreativitet, fantasi, engagement, selvsikkerhed, dog uden selvoptagethed. Sproget bør være personligt og sammenhængende. Det bør finde middelvejen mellem på den ene side overdrevet akademisk pralesprog og på den anden side et et tørt kedeligt sprog. Sprogtonen bør være i samklang med det valgte værks. Afskrift er forbudt og kan medføre bortvisning.

Endelig kan du hente inspiration i følgende checkliste til dansk stil.
   

Hvordan laver du korrekte "citater"

Du bør altid citere fra det værk du arbejder med. Lav ikke for lange citater da det blot vil opleves som fyld. Gå altid på jagt efter lige netop den nøglesætning som du mener lukker værket op. Det er netop den du citerer og dernæst er forpligtet til at kommentere. Det citerede skal altid markeres med citationstegn:

                        "....................." (s.x l.y) =side 12, linie 13

Mellem citationstegnene er du forpligtet til at lave en nøjagtig afskrift fra din kilde. Du må ikke lave om på teksten. Hvis du ønsker at udelade nogle ord i citatet, skal det markeres med (....) der hvor du har udeladt noget.

Læs mere om citateknik her.
 

Noter/noteapparat

En note er en forklaring til noget du laver som du ikke ønsker skal stå i hovedteksten, da det vil virke forstyrrende på helhedslæsningen

En note bruges til følgende:
1) Angive hvor du har citater fra.
2) Angive hvor du har oplysningerne fra.
Du bør altid angive alle dine kilder/oplysninger - også fra nettet.
Og endelig en tredie men mindre hyppig måde at bruge noter på:
3) Kommentere teksten på en måde der falder lidt uden for sammenhængen, men dog efter din mening er interessant.
 
Noten laves som et tal omgivet af en parentes:  (1)   (2)   osv.
Du kan nu placere selve noten nederst på siden eller samle alle noter bagerst i opgaven (at foretrække).
 
Dette gøres således: 
Note 1: ...........
Note 2: ............
osv.               
 

Litteraturliste

Litteraturlisten indeholder en optegnelse af alle de tekster, værker og eventuelle websites du har brugt. Du inddeler din litteraturliste i

1) primær litteratur
     og
2) sekundær litteratur.

Primær litteraturen er selve det værk du analyser og fortolker.
Sekundær litteraturen er alle de værker du har brugt undervejs for at belyse og løse opgaven.
Vær opmærksom på at informationer fra internet ofte er useriøse.
 
Husk at angive: forfatter, titel, forlag og årstal (udgivelsesår/trykkeår).
I tilfælde af flere titler af samme forfatter, kronologisk efter udgivelsesår.

Eks: Anker Larsen: De vises sten, Gyldendal, 1928
 
Litteraturlisten ordnes alfabetisk efter forfatternavn

Litteraturlisten placeres til sidst i opgaven.
 

Opgavens udseende/layout

En dårlig layoutet opgave kommer i tvivlstilfælde ikke den højere karakter til gode. Er censor i tvivl om karakteren, kan det give et ekstra lille lys i festlagkagen hvis layoutet er en fryd for øjet.
 
Hvordan teksten bør se ud
Skriv ikke helt ud til venstre eller højre margin. Vælg standardopstillingen i word el lign.
Overvej ud fra et layout-synspunkt om du vil skrive med én eller halvanden linieafstand.
Lav derudover tydelige afsnit med læservenlige overskrifter. Husk også at sætte tegn, da manglende eller for mange tegn kan gøre teksten irriterende vanskelig at læse.
 

Hvordan bruger du illustrationer

Overvej hele tiden om forholdet mellem tekst og billede virker ud fra et layout synspunkt.
Det virker som regel bedst hvis et billede placeres for oven. Hvis du ønsker at et billede/ en illustration skal dominere, skal du placere det øverst i venstre hjørne. Billeder bør holde sig inden for tekstens yderlinier. Overvej også om en illustration skal have en ramme eller ej.
Billederne må ikke være pyntebilleder. De bør forholde sig direkte til sidens tekst. 

Billeder fra internet
Vær opmærksom på at  jpeg-billeder hentet fra internet ofte er små (50 til 100k) på grund af de generelt lave downloadhastigheder. De vil som oftest ikke være pæne hvis du trækker dem ud og gør dem større. Pas også på at du ikke forvrænger billedet som det skete i nogen af 1v´s powerpointpræsentationer. I Adobe Photoshop kan du gøre små internet jpegs pænere i større format. (Brug "uskarp maskering" under "filter" - "skarpere")
 

Formelle krav til opgaven

Antal sider
Opgaven skal fylde 6-8 maskinskrevne A4-sider "ren tekst" (1,5 linieafstand), dvs. minus noter og billeder. Hvis opgaven fylder over 10 sider trækker det ned i karakteren (tal med din lærer). Udfordringen er altså at begrænse sig: Hvad skal med og hvad skal skæres væk.

Kontrollér at alle siderne er paginerede og at sidetallet stemmer overens med det der er opgivet i indholdsfortegnelsen!
 
Gruppeopgaver
Hvis der er tale om en grupperapport, skal der være en tydelig angivelse af hvem der er ansvarlig for hvad. I grupperapporter bliver det tilladte antal sider ganget med antal deltagerere. (To deltagere = 12-16 sider)
 
Selve opgaven bør udformes således:

1. Forside: Opgavetitel, eget navn & klasse , afleveringsdato
 
2. Indholdsfortegnelse: Afsnitsoverskrifter med oplysning om sidetal
 
3. Indledning: Problemformulering, redegørelse for fremgangsmåde
 
4. Hoveddel: Behandling af emnet, inddeles i afsnit med overskrifter.
 
5. Slutning: Sammenfatning af delkonklusioner + perspektivering (er)
 
6. Litteraturliste: Medtager alt benyttet materiale
 
7. Kildehenvisninger: Skal anføres hver gang man citerer, refererer eller henviser til en tekst. 
 
8. Indskrivning: Enten på maskine, EDB eller med tydelig håndskrift.
De enkelte sider nummereres fortløbende.
 
9. Layout : lav et flot layout - fængende kreativ forside - osv.
 

Korrekturlæsning & revision

Starvefejl
Det er ærgerligt at få en lav karakter alene på grund af stave og syntaksfejl. Stol ikke alene på stavekontrollen!
Til studentereksamen i dansk stil står du alene og kan ikke få hjælp udefra. Men i alle de større skriftlige opgaver, historieopgaven i 2g og den større skriftlige opgave i 3g, kan du hente støtte udefra til at rette skriftlige fejl. Men igen husk at det er dig der står ved roret! 

Flyt tekstblokke og afsnit
Flyt rundt på afsnit og tekstblokke indtil 10 minutter før lukketid. Gør det altid i dialog men din disposition. Træd "tilbage fra teksten" og dan dig et overblik over om din flytning har ført dig til et bedre "hjem" eller om det er bedre at trykke Ctrl+z.

Læs opgaven højt for andre og/eller dig selv
Læs opgaven højt for dig selv: lad din visuelle hjerne være elev og din auditive hjerne være censor.
 

Konstruktive kriser - "flygt" ikke når det brænder på, men vær åben

En god skuespiller føler næsten altid nervøsitet før han skal optræde. Uden denne nervøsitet bliver hans optræden uden nerve og intensitet. Nervøsiteten kan med andre ord tjene som et værdifuldt brændstof der kan bringe ens intellektuelle raket endnu længere ud på sin udforskende rejse. En god opgave uden mindst en kriseperiode er en sjældenhed.

Det afgørende er hvordan du tackler din fornemmelse af stress. Flygt ikke fra den, men mærk den i stedet som et harmløst energifænomen i din krop. I samme øjeblik din opmærksomhed
ikke flygter fra din krop, kan du i stedet for at sige :"Jeg er stresset og kørt ind i en blindgyde", sige: "Der er sommerfugle i min mave - so what!"

Se tigeren i øjnene!  Det samme gælder til eksamen. 

Ofte kan man også køre fast i sit arbejde fordi man sidder usundt bøjet bag skærmen i timevis.
Tag en god pause og udnyt pausen til at få noget fysisk motion. En god løbetur bringer masser af frisk ilt til hjernen, og måske vil du også under løbeturen opleve at din kreative underbevidsthed bliver mere aktiv.












 

Forskellige spørgsmålstyper - lånt fra Louises Zacks (1v) oplæg

1) Dataspørgsmål
-  Hvad menes der egentlig med udtrykket; ”Medier – den 4. samfundsmagt”
-  Hvordan kan det lade sig gøre, at medierne efterhånden har fået en så stor en magt?

2) Forklarings-/årsagsspørgsmål
-  Hvorfor har medierne fået tilføjet ”den 4. samfundsmagt”-titlen?
-  Hvorfor ”tillader” vi os selv, at blive påvirket så kraftigt af medierne?

3) Vurderings-/holdningsspørgsmål
-    Er det en positivt eller negativt holdning, der ligger bag udtrykket ”medier-den 4. samfundsmagt”
-   Er det specielle samfundsgrupper (lande, folkefærd) der er mest udsat for påvirkningen?

4) Handlingsspørgsmål
-   Hvad kan man på nuværende tidspunkt/i fremtiden gøre, for at mindske  mediernes magt i samfundet?

Dette oplæg er endnu for for bredt. En problemformulering er mere afgrænset.
Men at inddele de indledende overvejelser i disse fire kategorier er en vældig god idé - især hvis din opgave har samfundsvidenskabelige undertoner.